Foredraget afholdes i AOF-regi.

Tilmelding her

Fattiggården i Svendborg var i drift i mere end 100 år, og tusindvis af skæbner passerede gennem tiden porten, fra den åbnede første gang i 1872. "Lemmerne" mistede deres frihed på grund af armod, utilpassethed eller f.eks. ensomhed.

I foredraget fortælles Fattiggårdens historie ud fra 4 skæbner, som på forskellige tidspunkter i historien havde Fattiggården som hjem. Hør f.eks. om den rejsende artist Agnes Sambleben, som måtte lade sig indskrive med 6 børn i 1913, efter hendes mand var blevet anholdt for betleri. Og om Herman, som var at finde på Fattiggården i en periode på mere end 60 år, og som var rundet de 80 år, da han flygtede for sidste gang. Som led i foredraget vises unikke fotos og kildemateriale samt særlige historiske rum med tilknytning til de fortalte historier. 

Link til historien om Agnes Sambleben.

Mødested: Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg

Mød teaterleder Jeppe Sand, der i efteråret 2017 skabte teaterforestillingen om det tidligere børnehjem i Odense ”Aaløkkegaard”. En forestilling, som blev spillet i de autentiske rammer på det tidligere børnehjem.

I foredraget vil man kunne høre om processen, udfordringerne og oplevelsen med at dramatisere en børnehjemsfortælling. Samtidig vil man kunne opleve en del af forestillingen på film, som er blevet professionelt filmet på ”Aaløkkegaarden”.

Mødested: Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, Svendborg 

Deltagelse: 50 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningen.

Begrænset antal deltagere.

Billetter kan købes/udstedes online i webbutikken - eller i museumsbutikken, som har åbent fra 13. februar tirsdag-søndag 10-16.

De fem forbandede år er en ofte benyttet betegnelse for besættelsen af Danmark 1940-45. Men for de såkaldte tyskerpiger blev det især årene efter besættelsen, der var forbandede. Her skulle de leve med skammen og til dels afskyen, og det samme skulle de børn, som også fulgte i kølvandet af deres forelskelse i ”fjenden”. Fortrængninger, tavshed og løgne blev i mange tilfælde kvindernes værn mod omverdenen. Et valg, der sammen med lukkede arkiver sendte deres børn ud i en årelang kamp for at finde deres rødder, rekonstruere forældrenes historie og forsøge at slutte fred med den fortid, som de ikke har haft indflydelse på.

Mere end 70 år efter befrielsen kaster fortiden og historiefortolkningen fortsat skygger. Men nu har en række af børnene dannet Krigsbørnskaravanen, som har valgt at lægge tavsheden bag sig og fortælle sider af historien, som fortiden helst ville holde skjult. Kom til en aften i Krigsbørnskaravanens selskab med personlige beretninger om, hvad krig, kærlighed og et liv ”på kanten” havde af konsekvenser på den anden side af befrielsen.

Læs mere

Mødested: Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, Svendborg 

Deltagelse: 50 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningen.

Begrænset antal deltagere.

Billetter kan købes/udstedes online i webbutikken - eller i museumsbutikken, som har åbent fra 13. februar tirsdag-søndag 10-16.

Historiker og tidligere socialrådgiver Gitte Berlin fortæller om sit forskningsprojekt, hvor hun, sammen med borgere, der har oplevet konflikter med myndighederne, forsøger at afdække, hvad det er, der går galt, når det går galt.

Der trækkes tråde til Fattiggårdens historiske skæbner og lægges op til en debat om, hvordan vi får startet en konstruktiv dialog mellem borger og myndighed samt betydningen af at møde borgere i udsatte positioner i øjenhøjde og med ligeværd.

Mødested: Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, Svendborg 

Deltagelse: 50 kr. Gratis for medlemmer af 
museumsforeningen.

Begrænset antal deltagere.

Billetter kan købes/udstedes online i webbutikken- eller i museumsbutikken, som har åbent fra 13. februar tirsdag-søndag 10-16.

Hvem var de kvinder, der blev indlagt på Fattiggården, hvorfor kom de og hvad blev der af dem, når de forlod anstalten igen? Mændene har til alle tider været overrepræsenterede på Fattiggården, men udsatte kvinder, unge som gamle, har også levet bag de gule mure.

I foredraget vil museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen fortælle om en række af disse kvinder, om de unge prostituerede, dem som ifølge myndighederne ansporede andre unge piger til moralsk fordærvet opførsel, om de fraskilte, enkerne og de gravide, som måtte efterlade deres børn i fattigvæsenets varetægt.

Mødested: Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, Svendborg 

Deltagelse: 50 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningen.

Begrænset antal deltagere.

Billetter kan købes/udstedes online i webbutikken - eller i museumsbutikken, som har åbent fra 13. februar tirsdag-søndag 10-16.

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA og VIKING er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. Kammerateriet, Café WØ, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge.