De fem forbandede år er en ofte benyttet betegnelse for besættelsen af Danmark 1940-45. Men for de såkaldte tyskerpiger blev det især årene efter besættelsen, der var forbandede. Her skulle de leve med skammen og til dels afskyen, og det samme skulle de børn, som også fulgte i kølvandet af deres forelskelse i ”fjenden”. Fortrængninger, tavshed og løgne blev i mange tilfælde kvindernes værn mod omverdenen. Et valg, der sammen med lukkede arkiver sendte deres børn ud i en årelang kamp for at finde deres rødder, rekonstruere forældrenes historie og forsøge at slutte fred med den fortid, som de ikke har haft indflydelse på.

Mere end 70 år efter befrielsen kaster fortiden og historiefortolkningen fortsat skygger. Men nu har en række af børnene dannet Krigsbørnskaravanen, som har valgt at lægge tavsheden bag sig og fortælle sider af historien, som fortiden helst ville holde skjult. Kom til en aften i Krigsbørnskaravanens selskab med personlige beretninger om, hvad krig, kærlighed og et liv ”på kanten” havde af konsekvenser på den anden side af befrielsen.

Læs mere

Mødested: Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, Svendborg 

Deltagelse: 50 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningen.

Begrænset antal deltagere.

Billetter kan købes/udstedes online i webbutikken - eller i museumsbutikken, som har åbent fra 13. februar tirsdag-søndag 10-16.

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA og VIKING er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. Kammerateriet, Café WØ, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge.