Forsorgsmuseet inviterer indenfor på Fattiggården til en museumsoplevelse ud over det sædvanlige.  

Museumshavens Venner holder "Store Møgdag" kl. 11-14 i museumshaven bag Fattiggården på Forsorgsmuseet.

Museumshavens Venner er stort set færdige med årets høst af kartofler, selleri, rødbeder og løg, som bl.a. er blevet doneret til Kirkens Korshærs varmestue og brugt på Forsorgsmuseet som smagsprøver på fattiggårdskost.

Museet byder på god kraftig suppe kogt på blandt andet årets grøntsager, hertil en humpel brød og lidt tyndt øl i bedste fattiggårdsånd. Undervejs fortælles der om Fattiggårdens historie og arbejdet med at genskabe den helt unikke museumshave.

Fattiggården i Svendborg er den bedst bevarede og eneste fredede i hele Skandinavien. Fattiggården blev opført i 1872 som "Svendborg Købstads Arbejds- og Forsørgelsesanstalt" og lukkede først i 1974 som forsorgshjemmet Viebæltegård.

I mere end 100 år spillede haven således en stor rolle ved at forsyne Fattiggårdens køkken med grøntsager til bespisningen af lemmerne, ligesom den aktiverede havearbejde for de mange indlagte lemmer.

I dag arbejder godt 20 frivillige med at genskabe både Fattiggårdens nyttehave og inspektørens prydhave. Et arbejde, som i særlig grad er med til at styrke den historiske formidling af livet på Fattiggården og samtidig gør en forskel for brugerne på Kirkens Korshærs varmestue.

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA og VIKING er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. Kammerateriet, Café WØ, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge.